Velkommen til

Stutteri Hesselholm

Forsiden

 

Trailtrow Ghillie Dhu

Ghillie er stutteriets hingst og tager også i mod hopper af anden race. Han har alle de bedste kvaliteter fra Highland Ponyen som race der i blandt et ekseptionelt temperament. Han er 2 år på billederne.

Se flere billeder af Ghillie her

Ghillie er den første avlsgodkendte Highland Pony hingst i Danmark.

 

Calluna of Yeomanrigg

Callie er efter Carrick Valtos og hendes mor hedder Eriskay of Carrick. Hun er en hoppe i sin bedste alder (fra 1990) og meget villig at ride i både dressur og spring. Hun er en rigtig god avlshoppe og har foreløbig fået 2 føl hos mig. Callie er i fol med Ghillie Dhu og føllet vil blive sat til salg.

Callie gør som sagt alt for at behage sin rytter, hvad enten det er mig eller min datter på 5 år. Med begyndere tør hun næsten ikke løfte fødderne af skræk for at rytteren falder af. Hun har dog den ulempe, at hun er født i det skotske højland og er først kommet ned som 4 års. Det betyder at hun ikke har set ret mange ting i sine unge dage og det sætter sit præg på hendes temperament når hun er på tur.

Jeg måtte desværre aflive Callie i foråret 2009, da hun af uforklarlige årsager blev forfangen for første gang i de 10 år jeg har haft hende. Hun var ellers drægtig med føl nr 2 efter Ghillie.

 

Liùsaidh of Hesselholm

 

 

Lulle er efter Keiran of Dalbrack og min stamhoppe Callie. Hun er født den 20/6-06 og jeg glæder mig til at se føl efter hende og Ghillie, når den tid kommer. Lulles farve hedder mouse dun og hun vil blive mørkere og mørkere indtil hun er fuldvoksen. Den lidt gullige farve hun har på de viste billeder er næsten væk nu.

 

Amazing Grace of Hesselholm

 

 

Amy er det føl Callie blev ifolet med inden hun kom til Danmark. Hun er efter hingsten Strathmore Valiant, som bl.a. har avlet top avlsdyr (både hingste og hopper) i Skotland. Amy er født i 2001 og hun er først for alvor startet op med ridning i år 2006.

Amy har det typiske træk fra Highland Ponyen, der gør, at hun er meget samarbejdsvillig. Hun er ikke bange for noget (ej hellere flyvende presseninger eller traktorer), men er alligevel selvgående.

Hun har stået på Gelsådalens Ridelejr og har gået både med begyndere, handicappede og rutinerede ryttere. Alle, der har redet hende, er blevet overraskede over, hvordan hun passer sig ind efter rytterens behov.

Hun kan uden problemer rides på tur alene. I flok kan hun gå som førerhest, men også bagerst eller midt i for den sags skyld. Desuden kan hun holdes tilbage i skridt, selvom resten af flokken gallopere væk.

Hun har ikke været redet meget på bane, da jeg har ville bygge hende både fysisk og mentalt op i naturen først. Når der bliver redet dressur på hende, er hun meget lydhør og gør også her sit bedste hele tiden. I springningen skal hun endnu støttes en del, da hun kun har prøvet det enkelte gange.

Hun er tilkørt og har fra første gang lagt sig i selen og trukket afsted - også med tungt læs.

Hun har aldrig protesteret over hverken tilridningen eller tilkørslen, men tager glad i mod nye udfordringer.

Amy er solgt, men skal have 2 føl efter Ghillie Dhu. Det første skulle gerne komme til foråret og vil blive sat til salg.


 

highlandpony.dk © 2006 • Siden er opdateret den 11/1-10• Kopiering fra siden er ikke tilladt